Rahbeks Alle 2A, 4. tv., 1801 Frederiksberg C

ENESTÅENDE PENTHOUSE~ I 2 PLAN MED DEJLIG ALTAN OG UDSIGT I BAKKEGÅRDSKVARTERET.

Bakkegårdskvarteret er et dejligt og roligt kvarter, som forbinder Carlsberg Byen med Frederiksberg C. Bakkegårdskvarteret er et lille lukket kvarter, der består af de smukke veje Brøndsteds Allé, Halls Allé, Bakkegårds Allé og Rahbeks Allé, som er præget af grønne træer, brede veje og minimal trafik.

For enden af Rahbeks Allé ligger Bakkehuset og Orangeriet, som er et af mine yndlingssteder at spise frokost i sommerhalvåret. Ren idyl og smukke omgivelser. Livet og miljøet i Carlsberg Byen er lige om hjørnet, ligesom Søndermarken og Frederiksberg Have er Bakkegårdskvarterets baghave. Metro på Frederiksberg Allé er beliggende 5 minutter herfra og bringer dig nemt og bekvemt rundt i byen.~

Sælger har gennemrenoveret stort set hver eneste kvadratmeter i den~ smukke lejlighed. Planløsningen er ændret, vægge er fjernet, og der er skabt en helt igennem vellykket kombination af det gamle, herskabelige og det moderne og funktionelle. Den store, smukke stue og den solrige altan inviterer til liv og gode stunder med familie og venner. Man er ikke i tvivl om, at dette her er hjertet i lejligheden, og man bemærker straks det pragtfulde lysindfald, som er både betagende og vanedannende.~

Også tagetagen er renoveret og fremstår lys og lækker. .Tagetagen er p.t. indrettet med 2 soveværelser og et walk-in-closet med rørføring - klar til et ekstra badeværelse, hvis behovet herfor opstår. Man kan derfor nemt indrette en forældreafdeling med privat badeværelse på 5. salen, ligesom man i øvrigt kan lave planløsningen om heroppe, da ingen vægge er bærende på 5. sal.

Lejligheden emmer af en hverdag i luksus i et af Frederiksbergs hyggeligste kvarterer. Til ejendommen hører et rigtig dejligt gårdmiljø, hvor børnene kan lege og de lange sommeraftener kan nydes i fulde drag.~

Velkommen til Rahbeks Allé - penthouse i Bakkegårdskvarteret.