" />
Gammel Kongevej 144, 3., 1850 Frederiksberg C

UDSØGT PENTHOUSE MED SOLRIG TERRASSE PÅ CA. 20 KVM OG PRIVAT PARKERING I GÅRDEN.

Gammel Kongevej er en af de ældste veje på Frederiksberg. I 1600-tallet var den kendt som en vej ud af byen forbeholdt medlemmerne af det kongelige hus. I dag er Gammel Kongevej en af de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg C, hvor lækre specialbutikker ligger side om side med uforglemmelige gastronomiske oplevelser. Frederiksbergs kulturelle liv er lige om hjørnet i gå-afstand til Betty Nansen Teatret og Avenue T. Metro på Frederiksberg Allé ligger ca.300 meter fra hoveddøren, så man nemt og hurtigt kommer rundt i byen og til lufthavnen. Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler ligger og venter for enden af Frederiksberg Allé.

Ejendommen fremstår som en af de smukkeste ejendomme i byen og ligger let og elegant tilbagetrukket fra vejen. Alligevel tiltrækker den mange beundrende blikke fra forbipasserende på grund af dens æstetiske ydre og velholdte udtryk. Ejerforeningen har netop afsluttet en større renovering af bl.a. gården, der både har medført nye carporte til beboerne samt et aflåst skur med strøm foran hver parkeringsplads. Yderligere er hele fællesarealet bag ejendommen renoveret og en helt ny have er anlagt med fælles havemøbler og terrasser.

Vi er øverst i ejendommen - og alligevel kun på 3. sal. Ved ankomst til lejligheden fornemmer man straks, at der er et pragtfuldt lysindfald fra de mange vinduespartier i lejligheden. Hjertet i lejligheden er det store lækre køkken fra Svane med Quooker med Cube og indbygget vinreol i kip. Fra køkkenet er der udgang til den store dejlige terrasse, hvor her både er plads til liggestole og spisebord til 6-8 personer. Terrassen er opført i 2019 i hårdt træ og med bænke til opbevaring. Det er en perle af en terrasse - en lille oase midt i byen, som man slet ikke kan forestille sig findes, når man betragter ejendommen ude fra Gammel Kongevej. Her er ubeskriveligt stemningsfuldt, og man kan nemt forestille sig de mange lange sommeraftener, hvor terrassen nydes i fulde drag. Ude såvel som inde er her en udsøgt ro, og man fornemmer ikke, at man er midt på Gammel Kongevej. Det betyder meget, at ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen. Sælger har moderniseret badeværelset med møbel fra Svane og blandingsbatterier fra Bad og Stil. Skunkskabene er indrettet til rigtig god opbevaring - både walk-in-closet og opbevaringsskab med fryser og en kombineret vaskemaskine/tørretumbler.

Dette er en drøm af en lejlighed. Penthouse med privat terrasse og parkering - en oase midt i byen.

Velkommen til Gammel Kongevej 144.