Falkoner Alle 46, 1. tv., 2000 Frederiksberg

ATMOSFÆREFYLDT HERSKABELIG 5 VÆRELSES LEJLIGHED MED GOD SYDVENDT ALTAN

God central beliggenhed på hjørnet af Sankt Nikolaj Vej og Falkoner Allé! Fra ejendommen er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på Falkoner Allé, små 200 meter til Metroen ved Frederiksberg Centeret samt de skønne grønne arealer ved Landbohøjskolen og Frederiksberg Have.

Ejendommen fremstår flot og velholdt fra år 1914 i klassisk stil med røde mursten og flotte indgangspartier. Ejendommen har netop gennemført renovering af faldstammer og stigstrenge. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring, barnevognsrum samt ejerforeningens hyggelige grønne gårdhave. Hertil er der eksklusiv brugsret til depotrum i kælderen.

Atmosfærefyldt herskabelig lejlighed i den helt rigtige stil med sydvendt altan ud til stille gård, hyggelig lys karnap, originale plankegulve, stuklofter og fyldningsdøre. Lejligheden er særdeles veldisponeret med 3 smukke stuer en´suite med dobbelte fløjdøre imellem. Hvis man ønsker et ekstra soveværelse, kan den ene stue evt. inddrages til soveværelse. Pænt køkken i hvide elementer med udgang til sydvendt altan. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestue, så det fungerer som et stort køkken-alrum. Badeværelse i lyse klinker, forældre soveværelse samt børneværelse.

Velkommen til Falkoner Allé 46, 1.tv.