logo
image 01
image 02
image 03
Bianco Lunos Alle 1A, st., 1868 Frederiksberg C
Gennemført, smuk og stemningsfuld lejlighed med brugsret til gårdhave på stille sidevej til Gl. Kongevej med egen indgang – samlet 158 kvm. 

På en sidevej til selveste Gammel Kongevej finder man denne gennemførte lejlighed. Allerede når man træder ind gennem lågen fra vejen og går mod lejlighedens indgang, bliver man mødt af en helt speciel atmosfære. Det er én af de boliger, man hurtigt mærker noget særligt ved. Lejligheden gør virkelig indtryk fra første øjeblik.

I perioden 2020 - 2022 blev lejligheden gennemrenoveret fra ende til anden, og resultatet er et hjem, hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Planløsningen blev ændret, der blev lagt nye flotte sildebensparket, et lækkert og luksuriøst badeværelse blev opført, nyt gæstetoilet og køkkenet blev flyttet ind i stuen, hvor det i dag fungerer som hjertet i hjemmet sammen med spisestuen.

Køkkenet fortjener særlig opmærksomhed. Køkkenet er fra Reform i røget eg. Specialtilpasset smuk køkkenø i rustfrit stål med egetræsskuffer. Kombinationen giver et elegant udtryk med god opbevaringsplads. Her er ikke kun tale om en renovering, men om en forvandling, hvor kvalitet og æstetik går hånd i hånd. En generel renovering af vægge, gulvkonstruktion, ny el, nye vinduer, gulvvarme, ny trappe, ny udestue, og ja, listen er lang… Der kommer en trappe og dør for enden af gangen fra stuen af, hvor der kommer til at være direkte nedgang til gårdhaven, som denne lejlighed har tingslyst brugstret til, hvor der er plads til havemøbler, en grill og et hyggeligt uderum. Udgiften til dør og trappe afholdes af sælger.

Der er også tinglyst brugsret til forhaven, hvor sælger har fået opsat ny lagusta hæk. 

Lejligheden består af 158 kvm – heraf 100 kvm beboelse + en underetage på 58 kvm (tinglyste kvm). Det gennemførte arbejde fortsætter på underetagen, som efter gennemgribende renovering og udgravning fremstår lige så lækkert som resten af lejligheden. Loftshøjden er nu på ca. 2,50 meter (var 1,60 meter før), og alt er udført efter alle kunstens regler med ventilation, isolering, der er blevet etableret dræn, terrassedøre i begge værelser, lyskasser og betongulve med gulvvarme. Underetagen er ikke godkendt til beboelse og indgår derfor ikke i det oplyste boligareal.

Ejerforeningen består af tre lejligheder. Ejendommen fik nyt naturskifertag i 2024. Til lejligheden hører der desuden brugsret til et kælderrum. Sælger lejer i dag en fast p-plads lige ved siden af ejendommen, hvor der kan være mulighed for overtagelse af lejemålet.

Ordet liebhaveri ligger lige for her, for der er tale om en bolig, der skiller sig ud i både stil, kvalitet og helhedsoplevelse. Bianco Lunos Allé er en af de ældste veje på Frederiksberg og en af de mest eftertragtede. Her ligger specialbutikker side om side med gode spisesteder, caféer og små lokale perler, samtidig med at sidegaderne er rolige og tilbagetrukne. Det er et sted, hvor man hurtigt glemmer, at man befinder sig midt i byen, fordi stemningen er så fredelig.

Velkommen til Bianco Lunos Alle 1A, st.

Økonomi
Pris
13.900.000 kr.
Udbetaling
695.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
72.855 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
59.713 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.988 kr.
Sarah Amalie Kock
Ejendomsmægler, MDE