logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Danas Plads 25, 2. th, 1915 Frederiksberg C
FLOT LYS OG INDBYDENDE HERSKABSLEJLIGHED MED 2 ALTANER OG DEJLIG UDSIGT TIL DANAS PLADS
Når du træder ind i denne herskabelige 5-værelses lejlighed på Danas Plads, bliver du mødt af en historisk atmosfære med smukke højloftede stuer med 2,97 meter til loftet, udskårne fyldningsdøre, detaljerede stuklofter og smukke parketgulve. Lejligheden emmer af herskabelig stemning, understreget af tre forbundne stuer en suite som ligger med skøn udsigt til Danas Plads og Rådhustårnet. Fra spisestuen er der udgang til dejlig altan, hvor morgensolen kan nydes. Badeværelse er udført i tidløse materialer og er funktionel indrettet til daglig brug. Der er god plads i brusenichen og indbygget vaskemaskine. Køkkenet er i hvide elementer, og fra køkkenet er der udgang til mindre altan, hvor aftensolen står flot ind. Planløsningen giver mulighed for at inddrage det tilstødende værelse, hvis du ønsker et endnu større og mere rummeligt køkken-alrum. Lysindfaldet og udsigten i den dejlige lejlighed er både pragtfuldt og betagende. 

Særdeles attraktiv beliggenhed på det indre Frederiksberg C, hvor man er i gå-afstand til Rådhuspladsen, Sankt Jørgens Sø, den smukke have ved Landbohøjskole, og man er lige om hjørnet fra både det dejlige indkøbsstrøg på Gammel Kongevej, hyggelige vinbarer og specialforretninger på den pulserende og populære Værnedamsvej samt det kulturelle liv på Frederiksberg Allé. Tætteste metro er ved Forum, som ligger 3 minutters gå-gang fra hoveddøren. Til trods for den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden, på altanen og i gården. 

Smuk og bevaringsværdig ejendom med et elegant og præsentabelt opgangs- og indgangsparti. Ejendommen fremstår særdeles veldrevet og byder på et stort, hyggeligt og aflåst gårdmiljø med god plads til børnenes leg, samt mindre vestvendt gårdhave med fælleshave møbler, som indbyder til fællesskab med dine naboer. Derudover findes et velfungerende vaskeri, cykelkælder samt brugsret til eget kælderrum.




Jan Sørensen
Ejendomsmægler, MDE