logo
image 01
image 02
image 03
Forhåbningsholms Alle 10, 1. th, 1904 Frederiksberg C
Smuk renoveret herskabslejlighed med stor altan - Perfekt stille beliggenhed tæt på Søerne
Ejendommen er ligger på særdeles attraktiv beliggenhed på det indre Frederiksberg C, hvor man er i gå-afstand til Rådhuspladsen, Søerne i København og er lige om hjørnet fra både det dejlige indkøbsstrøg på Gammel Kongevej, hyggelige vinbarer og specialforretninger på den pulserende og populære Værnedamsvej og det kulturelle liv på Frederiksberg Allé. Tætteste metro er ved Forum, som ligger 7 minutters gå-gang fra hoveddøren. Til trods for den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden, på altanen og i gården.

Lejligheden fremstår utrolig flot, velholdt og indbydende. Ved ankomst til lejligheden bemærker man straks den dejlige store altan, hvorfra der er udsigt til det grønne Frederiksberg. Lejligheden er indbegrebet af en ægte herskabslejlighed med flotte originale plankegulve, fyldningsdøre, smukke stuklofter og markant træværk med de originale udskæringer. Der er et pragtfuldt lysindfald i lejligheden, som man hurtigt lærer at sætte pris på, og brændeovnen der skaber indbegrebet af hygge i den smukke opholdsstue. Køkkenet er fra Svane udstyret med quooker og hårde hvidevare i bedste kvalitet fra Gaggenau. Det stilrene badeværelse er stort og rummeligt med flotte klinker, indbygget vaskesøjle og naturligvis gulvarme. Badeværelset har desuden vindue, som som sikrer god udluftning og optimal lysforhold. Overalt er elektriciteten skiftet og indfræset i væggene, hvilket fuldender det gennemførte udtryk. 

Ejerforeningen er yderst velfungerende og har igennem de senere år løbende renoveret ejendommen, så den fremstår pæn og velholdt. Her er bl.a. skiftet tag i 2013, fundamentet er blevet fugtsikret, facaderne er blevet renoveret og faldstammerne er blevet strømpeforet. Til ejendommen hører en hyggelig grøn og børnevenlig gårdhave med solterrasse og gode muligheder for børnenes udfoldelse. Lejligheden har brugsret til et loftrum. 

Økonomi
Pris
10.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
57.929 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
47.460 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.369 kr.
Jan Sørensen
Ejendomsmægler, MDE