logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Kochsvej 6, 3. tv, 1812 Frederiksberg C
Ægte og imponerende herskabslejlighed med vestvendt altan på Frederiksberg C!

Denne imponerende lejlighed ligger i en ejendom med en mindst lige så imponerende adresse. Her befinder man sig vitterligt på det allermest grønne og det allermest ægte Frederiksberg. Frederiksberg Allé og sidevejene hertil har altid været noget helt særligt. Frederiksberg Allé blev anlagt i begyndelsen af 1700-tallet med parisisk inspiration - og netop den parisiske stemning kan man roligt sige stadig består i området. I dag er Kochsvej blandt andet kendt for sine karakteristiske engelske rækkehuse, smukke herskabslejligheder og Frederik Barfods privatskole.

At bo på Kochsvej er en livsstil med et væld af kulturel inspiration, lækre specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser lige om hjørnet. Metro på Frederiksberg Allé ligger ca. 200 meter fra gadedøren, så man nemt og hurtigt kommer rundt i byen og til lufthavnen. Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og kanaler ligger og venter for enden af alléen. 

Ejendommen fremstår flot og velholdt med en velfungerende lille ejerforening, hvor der er en god dialog, beboerne taler løbende om tingene og passer på ejendommen. Allerede i opgangen glædes man over herskabeligheden og de bevarede originale detaljer, som fortsætter som den røde tråd ind i lejligheden. De smukke stuklofter, høje paneler, trægulve, stuer en suite - alt sammen detaljer, der giver netop den stil og stemning, som var tiltænkt ejendommen tilbage i 1905, da ejendommen blev opført. Sælger har boet i lejligheden i næsten 40 år, og det er tydeligt at se, at det er en lejlighed, der er blevet passet på. Der er en helt særlig stemning af bevaret originalitet og herskabelighed. 

Den dejlige altan mod vest fuldender lejligheden. Her er ingen genboer, en pragtfuld fri udsigt over villakvarteret, Frederiksberg Kirketårn, tårnet i Zoologisk Have og Frederiksberg Have i baggrunden. Intet mindre end enestående! Herfra kan solen og roen nydes i fulde drag til solen går ned bag byens tage. Der er intet, der skygger for solen, hvilket også medfører, at der er et fantastisk lys ind i lejligheden. 

Det dejlige køkken/alrum er fra Unoform og fremstår utrolig hyggeligt og velholdt. Bemærk at der er udgang til altanen både fra stue og køkken - en sjælden detalje.

Dette er en helt særlig lejlighed med sjæl og æstetik i hjertet af Dit & Mit Frederiksberg. 

Velkommen til Kochsvej 6. 

Gitte Grønlund
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE