logo
image 01
image 02
image 03
Kong Georgs Vej 31, 1., 2000 Frederiksberg
Pragtfuld villalejlighed i 2 plan med 2 solrige terrasse i stille villakvarter

Øverst i en charmerende ejendom med kun to lejligheder finder man denne exceptionelle villalejlighed, der strækker sig over to plan og kombinerer moderne design med klassisk Frederiksberg-charme. Ejendommen er beliggende på Kong Georgs Vej, en stille og ensrettet sidevej, omgivet af grønne træer og smukke gamle villaer. Her finder man ro og nærhed, mens byens puls synes langt væk. Alligevel er her kun få minutters gang til den charmerende Godthåbsvej, Frederiksbergs populære indkøbsstrøg, hvor der er et alsidigt udvalg af specialforretninger, caféer og restauranter. Metro ved Aksel Møllers Have ligger ca. 400 meter fra hoveddøren, hvilket giver nem og bekvem adgang til hele byen og lufthavnen.

Indendørs er hjemmet gennemført med materialer af højeste kvalitet. Stuen er intet mindre end imponerende med sine 13 meter i længden, og som rummer alt fra flere sofaafdelinger til spisestue og selvfølgelig med direkte adgang til den dejlige terrasse, som er en integreret del af stuen i de varme sommermåneder. Dinesen-planker pryder gulvene overalt og radiatorer er skjult bag smukke radiatorskjulere. Samtlige skabe, den uundværlige kaffestation og vinkøleskabe er fra Køkkensnedkeren - lækkert og elegant. Bemærk også den smukke kaffekop fra Hoii Ceramics, som er blandt mine absolut favoritter.  

Badeværelserne er skabt med smagfuld sans for detaljer. Nederst findes et baderum med Toni-armaturer, Ølandsfliser med fossiler og gulvvarme, mens det øverste badeværelse er renoveret med Vola-armaturer, gulvvarme og separat bryggers med Miele vaskemaskine og tørretumbler.

Øverst i lejligheden er der 3 soveværelser og en ekstra stue, så familien kan dele sig op, hvis behovet er der. Samlet er her 4 soveværelser. Alt er gennemført med sans for funktionalitet og stil – et hjem hvor hver detalje er gennemtænkt, og hvor man føler sig hjemme fra første skridt indenfor.

Lejligheden har to solrige altaner vendt mod sydvest, hvor man kan nyde solen fra formiddag til sen aften i fuld privathed. Den øverste altan får endda sol allerede fra cirka kl. 9. Begge altaner har fået ny Ipe-træbeklædning, der fremhæver det eksklusive og vedligeholdelsesfrie udtryk.

Dette er en helt særlig lejlighed, hvor de vidunderlige udearealer smelter sammen med lejligheden - på alle måder et hjem og en hverdag i luksus. Velkommen til Kong Georgs Vej 31. 

Økonomi
Pris
16.900.000 kr.
Udbetaling
845.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
92.487 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
75.097 kr.
Ejerudgifter pr. md.
9.674 kr.
Gitte Grønlund
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE