Lindevej på Frederiksberg C hører til blandt de lækreste og mest helstøbte adresser på Frederiksberg C. Her ligger de store villaer fortsat side om side, præcis som de har gjort siden midten af 1800-tallet, omgivet af gamle lindetræer og brede forhaver, der giver vejen sit helt særlige udtryk. Det er en stille, ensrettet villavej med en sjælden ro over sig — en ro man næsten ikke forbinder med det centrale København, før man har oplevet den selv.
Kvarteret omkring Lindevej og de gamle villaveje mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej og H.C. Ørstedsvej blev skabt som et af Danmarks første egentlige villakvarter. Allerede i 1850’erne blev området udstykket med klare krav om, at der kun måtte opføres smukke villaer omgivet af haver og grøn beplantning. Resultatet blev et kvarter uden sidestykke i dansk byhistorie; et sted hvor arkitektur, proportioner og plads fik lov at definere omgivelserne, og hvor hver villa blev opført med sin egen karakter og identitet.
Denne ejendom, opført i 1863, er en del af netop den fortælling. Huset ligger på en imponerende grund på 919 kvm. med haven mod vest, så solen kan nydes hele dagen, til den går ned bag byens tage sent ud på aftenen. Jeg tør godt sige, at dette er den bedst beliggende grund på hele Lindevej, når træer, verdenshjørner og grundstørrelser tages med i betragtning. Ejendommen rummer hele 369 kvm bolig samt 203 kvm kælder. Det er en ejendom med en størrelse og volumen, som sjældent findes midt på Frederiksberg C, og som vidner om den tid, hvor villaerne blev bygget med højt til loftet — både bogstaveligt og arkitektonisk.
Det særlige ved området er ikke alene husene, men stemningen og det sociale liv, der hersker på vejen med onsdagsmiddage blandt beboerne, fredagsdrinks i de smukke haver og hverdagen, der vendes med naboen over plankeværket. Her bor familier med børn side om side med ældre beboere, som har haft deres hjem her gennem årtier. Folk bliver boende længe. Ikke af vane, men fordi stedet har en sjælden balance mellem privatliv, nærvær og byliv. Der er helt særlige venskaber på vejen, og det kan mærkes, når man tager sin gang igennem den smukke villavej. Beboerne stopper op og snakker sammen, og børnene lærer at cykle på vejen. Det er et kvarter med liv, men uden uro.
Samtidig er man få minutters gang fra alt det, der gør Frederiksberg til noget ganske særligt. Frederiksberg Have, Værnedamsvej, Gammel Kongevejs specialbutikker og caféer samt metroen på Frederiksberg Allé ligger lige i nærheden, og Kongens Nytorv nås på få minutter. Alligevel føles Lindevej som en lille verden for sig selv — tilbagetrukket, grøn og usædvanligt fredelig.
Der findes mange smukke adresser i København, men meget få steder har bevaret den samme sammenhæng mellem historie, arkitektur og livskvalitet som her. Lindevej er uden sammenligning en af Frederiksbergs mest bemærkelsesværdige villaveje — og et af de steder, hvor byen viser sig fra sin mest sjældne side.
Der afholdes ikke åbent hus. Ejendommen fremvises kun efter aftale.