






Mathildevej 4, 3. th, 2000 Frederiksberg
Pragtfuld lejlighed med privat tagterrasse - 103 disponiple kvadratmeter i 2 plan
Øverst i den smukke ejendom på Mathildevej finder man denne skønne lejlighed, der er fordelt på to etager og har en helt fantastisk tagterrasse med udsigt over Frederiksbergs tage. Her bor man helt ugeneret uden overboer og med en ro, som man sjældent oplever så centralt på Frederiksberg. Lejligheden har en rigtig god indretning, et dejligt lysindfald og mange fine detaljer, som er med til at gøre den til noget særligt.
På tredje sal finder man lejlighedens 83 kvadratmeter, jf. BBR, som fordeler sig på en entré, fordelingsgang, stue, køkken, soveværelse og badeværelse. Køkkenet er fra AUBO og er både pænt og funktionelt indrettet med god skabsplads, opvaskemaskine og masser af bordplads. Fra køkkenets vindue mod nord har man et dejligt kig til de grønne omgivelser og det fine lys sidst på dagen.
Stuen er et skønt rum med to brede kviste, der vender stik syd og sørger for et fantastisk lysindfald dagen igennem. Her er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Soveværelset har en rigtig god størrelse og noget, jeg personligt synes er en stor fordel, nemlig de originale indbyggede skabsvægge på begge sider af værelset. Sælger har fået lagt nye gulve i både stuen, gangen og soveværelset, som passer rigtig godt til lejlighedens øvrige udtryk. Badeværelset fremstår meget velholdt med fine blå fliser, badekar, vaskemaskine og et vindue, hvilket bestemt også er værd at fremhæve.
Fra stuen er der adgang til fjerde salen, hvor man finder et stort disponibelt rum, der i dag er indrettet med både kontorplads og et hyggeligt opholdsområde. Rummet har en rigtig god størrelse og kan bruges på mange forskellige måder alt efter behov. Og så kommer vi til nok det allerbedste ved lejligheden. Fra fjerde salen træder man ud på den 13 kvadratmeter store tagterrasse, som efter min mening er helt fantastisk. Her er man hævet over de omkringliggende ejendomme med frit udsyn over Frederiksbergs tage og en udsigt, der virkelig skal opleves. Terrassen har sol fra morgen til aften, og da de omkringliggende ejendomme ikke skygger, kan man nyde solen hele dagen. Her sidder man fuldstændig uforstyrret.
Sælger har i dag både bordbænkesæt, grill og en masse grønne planter. Det er virkelig et skønt sted at opholde sig og man glemmer næsten, at man befinder sig i hjertet af Frederiksberg. Udsigten, solen og ikke mindst roen gør terrassen til noget helt særligt.
Ejendommen er fra 1884 og er en af de ejendomme, man straks lægger mærke til, når man kommer ned ad Mathildevej. Den fine skagensgule facade med de mange smukke detaljer og udskæringer passer så godt ind i gadens udtryk. Indenfor fortsætter de fine detaljer med et bredt trappeløb og flotte balustre. Foran ejendommen er der to rosenbede, som bidrager til den hyggelige stemning omkring ejendommen. I gården er der fælles havemøbler, som beboerne kan benytte, og der er et rigtig godt naboskab i den veldrevne ejerforening.
Som noget ekstra har lejligheden også brugsret til en garage i gården. Det er en kæmpe fordel at have så meget ekstra opbevaringsplads til eksempelvis cykler, motorcykel og alt det, man ikke ønsker at have stående i lejligheden.
Mathildevej er efter min mening en af de rigtig hyggelige veje på Frederiksberg. Vejen fik sit navn omkring 1883 og har bevaret en helt særlig stemning med de fine gamle ejendomme og de rolige omgivelser. Når man drejer ind på Mathildevej, føles det næsten som at komme til en lille landsby, selvom man befinder sig ganske tæt på alt det, Frederiksberg har at byde på. Her er gode parkeringsmuligheder, og man har samtidig kort afstand til både Frederiksberg Have, Søndermarken, Kongekvarteret og Zoologisk Have. Det er virkelig en dejlig del af Frederiksberg, hvor man har de grønne områder lige i nærheden og samtidig nem adgang til byens mange muligheder.
Det er ikke ofte, man finder en lejlighed med denne kombination af beliggenhed, ro, en god indretning over to etager og ikke mindst en tagterrasse som denne. Den skal opleves!

