TERRASSE PÅ 40 KVM - PRIVAT PARKERING OG ELEVATOR!
LYS, LUFT OG UDSIGT I HJERTET AF FREDERIKSBERG!
Den smukke, karakteristiske ejendom på Sylows Allé er opført i 2007 med elevator, parkeringskælder, lækre udearealer, gedigne materialer og med en beliggenhed, som de fleste kun drømmer om. Vi befinder os på på det dejlige Frederiksberg med få minutters gå-afstand til Frederiksberg Have, Metro, Frederiksberg Bibliotek, Frederiksberg Biograf, Frederiksberg Centret og det lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej. Til trods for den centrale beliggenhed er her en udsøgt ro - selv med åbne døre og vinduer. Området er bilfrit, og det kan man tydeligt mærke. Byens puls synes langt væk, og til tider kan man høre en knappemål falde til jorden.
Lejligheden fremstår lys, lækker og indflytningsklar og er indrettet med lækre løsninger og materialer. Til begge sider er der en betagende udsigt, som bliver nydt på alle årstider. Fra stuen har man direkte adgang til den pragtfulde solrige terrasse på 40 kvm, hvorfra solen kan nydes i fulde drag fra tidlig formiddag, til solen går ned om aftenen bag byens tage. Sælger har p.t. indrettet lejligheden med 4 soveværelser, men det kan nemt reetableres, så man opnår en større stue. Lejligheden har 2 badeværelser - heraf det ene med direkte adgang fra soveværelset, der skaber en privat afdeling i lejligheden. Planløsningen er ideel med ingen spildplads. Hver en krog er indrettet og udnyttet, så man altid kan finde et sted at nyde sin morgenkaffe i fred og ro.
Lejligheden har brugsret til en parkeringsplads i den aflåste parkeringskælder under ejendommen. Man kommer nemt til og fra via elevatoren. Her er hverken trapper eller niveauforskelle. I kælderen finder man ligeledes lejlighedens pulterrum, som man også har brugsret til.
Jeg får tit spørgsmålet, om det findes - det gør det! Kort sagt er dette lejligheden, der har det hele - elevator, 40 kvm. terrasse, parkering, 2 badeværelser og en utrolig dejlig beliggenhed.
Velkommen til Sylows Allé 19.
Der afholdes ikke åbent hus. Lejligheden fremvises kun efter aftale.