Hortensiavej 14, st., 1857 Frederiksberg C

SMUK VILLALEJLIGHED MED SYDVENDT SOLRIG HAVE PÅ STILLE VILLAVEJ VED ROSENHAVEN PÅ FREDERIKSBERG C.

Hortensiavej er en stille lukket villavej beliggende imellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé - og er dermed en af de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg C. For enden af vejen - og som genbo - har man Rosenhaven, som er smuk og betagende på alle årstider. Rundt om hjørnet finder man Gammel Kongevej, hvor lækre specialbutikker ligger side om side med uforglemmelige gastronomiske oplevelser. Frederiksbergs kulturelle liv er indenfor gå-afstand, ligesom Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler ligger og venter for enden af Frederiksberg Allé. Metroen ligger ca. 350 meter fra hoveddøren, så man nemt og hurtigt kommer rundt i byen og til lufthavnen.

Ejendommen er i dag opdelt i 2 villalejligheder og fremstår pæn og indbydende med et smukt indgangsparti og den originale svungne trappe til 1. sal. Foran ejendommen er der lavet 2 parkeringspladser inde på grunden - 1 plads til hver lejlighed - så man nemt kan parkere tæt på hoveddøren.

Lejligheden er på 130 kvm. i stueplan med direkte adgang til haven. Køkkenet er flyttet ind i stuen, så der i dag er mulighed for 3 gode soveværelser. Herudover er der 51 kvm. på 2. sal, som hører med til lejligheden i stuen, som kan benyttes som en selvstændig lejlighed. Der er både et ekstra badeværelse, et te-køkken og et pragtfuldt lysindfald.

Den dejlige have vender stik syd, og solen kan derfor nydes i fulde drag fra tidlig morgen, til solen går ned bag byens tage hen under aftenen. Haven deles i fællesskab imellem de 2 lejligheder. Dette er en utrolig indbydende ejendom på en adresse, som de fleste kun drømmer om at bo på. En oase midt i byen.

Velkommen til Hortensiavej 14, stuen!