Egernvej 16, 2000 Frederiksberg

EXCEPTIONEL LÆKKER OG STEMNINGSFULD VILLA I FUGLEBAKKEKVARTERET - SAMLET 359 KVM!

Ejendommen er beliggende i det dejlige Fuglebakkekvarter, hvor børnene leger på vejene og byens larm og puls synes langt væk. Kvarteret er præget af store grønne områder, gamle træer på de grønne alléer og store gamle charmerende villaer fra århundredeskiftet. Skolen i kvarteret hedder Skolen på Duevej og er meget populær og lokal. Det skal bemærkes, at børnene ikke skal over nogen store veje for at komme i skole. Huset på Egernvej har indgang fra Fuglebakkevej, og er dermed det sidste halve dobbelthus på strækningen. Her er der også plads til bilen i carporten og renovationsbeholderne, der er afskærmet yderst elegant med raftehegn.

Sælger har renoveret og vedligeholdt ejendommen med de lækreste løsninger og materialer - og dette på en måde, som kombinerer den herskabelige stil fra 1928 med det moderne og funktionelle. Allerede i entréen er det tydeligt, at materialerne og farvevalget er gennemført til fingerspidserne. Entréen en nemlig opført med gulvvarme, klinker fra Fired Earth og i næsten hele huset er der malet med lækre farver fra Farrow & Ball. Entréen er indrettet med både garderobeskabe og gæstetoilet, som der tit mangler i husene i Fuglebakkekvarteret.

Det lækre køkken/alrum er fra Handcrafted Interior med bordplade i natursten, Quooker og alt i hårde hvidevarer - bl.a. vinkøleskab. Overalt i stuerne er der smukke sildebensparket i eg og sammen med det lækre køkken/alrum, fremhæver det kvaliteten i ejendommen, som der tydeligt ikke er gået på kompromis med. Døre og greb er originale - pudset ned og malet op. Det er bl.a. disse små detaljer, der bevarer sjælen og stemningen i det dejlige hus.

1. salen byder på ikke mindre end 4 soveværelser og et yderst luksuriøst badeværelse med både bruser og karbad - ligeledes med klinker og materialer fra Fired Earth. Værelserne er forskelligt dekoreret med bl.a. tapet fra Le Corbusier, skabe fra Handcrafted Interior og en vægudsmykning på børneværelset, som alle børn vil elske. 2. salen er ligeledes utrolig lækkert udnyttet og indrettet med flotte gulve, kommode fra Handcrafted Interior og store vinduespartier. Det er muligt at lave et ekstra badeværelse heroppe, såfremt behovet skulle opstå. 2. salen er ikke godkendt til beboelse og kommer derfor ud over de oplyste boligkvadratmeter. Kælderen fremstår tør og anvendelig med egen indgang, træningsrum, vaskerum og flere anvendelige værelser - er dog ikke godkendt til beboelse. Samlet er her 208 kvm. beboelse + ca. 80 kvm. udnyttet 2. sal + 104 kvm. kælder. Der er 40 kvm. erhvervstilladelse - flere oplysninger gives ved fremvisning af huset.

Sidst - men bestemt ikke mindst - når vi til haven. Fra køkken/alrummet er der direkte adgang til den smukke gamle have med frugttræer og alverdens fine beplantning, som det tager årevis at skabe. Haven vender stik syd, og solen kan derfor nydes i fulde drag fra tidlig morgen, til den går ned bag byens tage sent ud på aftenen.

Dette er en af perlerne i kvarteret med en gennemgående ordentlighed og perfektionisme, som jeg sjældent oplever. Der afholdes ikke åbent hus. Ejendommen fremvises kun efter aftale.

Velkommen til Egernvej 16.