Dr. Priemes Vej 10, 4. th. + 5. sal, 1854 Frederiksberg C

Flot herskabslejlighed med altan og pragtfuld udsigt - samlet 207 kvm.

Vi er på en stille sidevej til den smukke Frederiksberg Allé - lige om hjørnet fra Frederiksberg Have, som i den grad må siges at være hjertet af Frederiksberg. I kort afstand har man bl.a. det lækre indkøbsstrøg på Gl. Kongevej, kulturlivet på Frederiksberg Allé, flere hyggelige caféer og gastronomiske oplevelser samt den pulserende Værnedamsvej med vinbarer og lækre specialforretninger. 

Ejendommen fremstår utrolig flot og velholdt. Det er tydelige at se, at man har været enige om at vedligeholde ejendommen og bevare et æstetisk korrekt præg. Der er en grundfond i ejerforeningen, som man løbende har brugt til store vedligeholdelsesprojekter og fornyelse. Herunder kan bl.a. nævnes, at opgangen blev istandsat i 2021, alle lejlighederne fik nye hoveddøre i 2018, større renovering af tag og faldstammer i 2013, renovering af bagtrapper i 2010 og nye vinduer i 2000. Bemærk at der er ingen gæld i ejerforeningen, som kun består af denne ene opgang med 10 lejligheder. 

Lejligheden fremstår flot og indbydende med smukke stuklofter, oprindelige plankegulve og en pragtfuld fri udsigt til begge sider, der er betagende på alle årstider. Selv Tivolis fyrværkeri kan nydes fra lejligheden. Fra det dejlige spisekøkken er der adgang til altanen, der vender stik vest og ligger godt og ugenert med en næsten malerisk udsigt til det grønne Frederiksberg, rådhuset og Zoo-tårnet. Da lejligheden ligger øverst oppe i ejendommen, han man ingen overboer og et utrolig dejligt lysindfald - om morgenen mod øst og det gyldne lys i stuen om eftermiddagen. Solen på terrassen kan nydes fra 13-tiden til ud på aftenen, hvor solen går ned bag byens tage. I ejendommens fælles gårdmiljø bliver der forår og sommer opsat fælles havemøbler og en stor fælles grill til fri afbenyttelse.

Lejligheden indeholder yderligere 88 kvm. på 5. sal - istandsat og indrettet og forbundet via intern trappe. 5. salen er dog ikke er registreret til beboelse og derfor kommer ud over det oplyste boligareal på 119 kvm. Samlet er her 207 lækre kvm. 

Lejligheden har  brugsret til et dejligt og anvendeligt loftrum. Yderligere er der brugsret til cykelkælder, værksted og 2 tørrerum på hhv. loft og kælder. 

Dette er en rigtig flot og indflytningsklar lejlighed - en perle på Frederiksberg C.

Velkommen til Dr. Priemes Vej 10 - penthouse.