Drosselvej 57C, 3. th., 2000 Frederiksberg

Enestående og pragtfuld penthouse med elevator, solrig terrasse og parkering.

Fuglebakkekvarteret er en af Frederiksbergs hemmeligheder ? en lille grøn landsby midt i storbyen, hvor naboerne kender hinanden, og byens larm og puls synes langt væk. Her er en sjælden ro, der inviterer til nærvær.

Kvarteret  er præget af store grønne områder, gamle træer på de grønne alléer, og store gamle charmerende villaer fra århundredeskiftet. Alle vejnavnene er opkaldt efter fugle - som en poetisk påmindelse om kvarterets grønne omgivelser og oprindelige natur.

Ejendommen på Drosselvej er det gamle børnehospital, som i 2005 blev totalrenoveret og indrettet til ejerlejligheder. Og dette på en måde hvor den historiske ejendoms originale æstetik blev bevaret, mens lejlighederne indenfor blev indrettet med en moderne funktionalitet og elegance. Jeg tør godt sige, at denne lejlighed er den bedste beliggende i ejendommen - og at sælgers forældre var de første, der fik lov til at vælge hvilken lejlighed, de ville købe. Lejligheden er således blevet i familien i alle årene. Og beslutningen forstår man godt: Vi er øverst oppe, elevator til hoveddøren og en terrasse, der vender stik syd, hvor udsigten er betagende, og solen kan nydes i fulde drag, mens man lytter til fuglefløjt og stilhed, som byen også kan byde på, når man finder disse små oaser.  

Hjertet i lejligheden er den imponerende stue i åben forbindelse med det italienske køkken, der er gennemsyret kvalitet. Køkkenet er indrettet med lækre hårde hvidevarer og god skabsplads. Samtidig danner det rammerne om et alrum, der indbyder til sociale arrangementer med venner og familie. Det er et privilegium at bo her. 

Til ejendommen hører private parkeringspladser. Nemt og bekvemt. På alle måder er dette en enestående lejlighed, der afspejler en hverdag i luksus, som de fleste kun får lov til at drømme om.

Ejendommen fremvises kun efter aftale. 

Velkommen til Drosselvej 57.