Carit Etlars Vej 7, 2. tv., 1814 Frederiksberg C

Ægte smuk herskabslejlighed med altan på stille sidevej til Frederiksberg Allé!!!

Vi er på selve Carit Etlars Vej - en stille sidevej til Frederiksberg Allé, hvor man vitterligt befinder sig på det allermest grønne og det allermest ægte Frederiksberg. Frederiksberg Allé og sidevejene hertil har altid været noget helt særligt. Frederiksberg Allé blev anlagt i begyndelsen af 1700-tallet med parisisk inspiration, og netop den parisiske stemning, kan man roligt sige, stadig består i området. At bo på sidevejene til Frederiksberg Allé er en livsstil med et væld af kulturel inspiration, lækre specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser lige om hjørnet. Metro på Frederiksberg Allé ligger ca. 100 meter fra gadedøren, så man nemt og hurtigt kommer rundt i byen og til lufthavnen. Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler ligger og venter for enden af alléen.

Lejligheden indeholder alt det, man håber på, når man beundrer ejendommen udefra, for den smukke lejlighed er nænsomt renoveret med fokus på en kombination af original æstetik og moderne funktionalitet. Overalt er der lækre sildebensparket uden dørtrin, stuklofterne fremstår imponerende og markante, mens de originale døre og  fyldningerne i træværket er med til at give lejligheden den sjæl og stemning, som arkitekten ønskede tilbage i 1900, da ejendommen blev opført. Køkkenet er flyttet fra det mindste værelse i lejligheden ind i stuen ved altanen, og har givet lejligheden en moderne funktionalitet. 

Det lækre snedkerkøkken, med klinker fra Made A Mano på væggen, inviterer til nærvær med familie og venner og er udført med fingertappede egetræsskuffer og god arbejdsplads. Bemærk at køkken-øen står løst på gulvet og kan flyttes uden besvær, idet gulvene under den er intakte. Den dejlige altan får automatisk opmærksomheden, og det er nemt at forestille sig, at både sofa og spisepladsen bliver flittigt brugt. 

Badeværelset understreger en hverdag i luksus. Lækre klinker, armaturer og gulvvarme. 

Ejerforeningen består af 2 opgange og er yderst velfungerende. Det er tydeligt at se, at det er en forening, der er enige om, at der skal være pænt og ordentligt. Dette ses også i gården, hvor der er god plads til at nyde de lange sommeraftener ved grillen, mens børnene kan lege. Lejligheden har brugsret til et loftrum. Herudover er der fælles værksted, cykelkælder og et festlokale, der benyttes til generalforsamlinger eller børnefødselsdage. 

Dette er en helt særlig lejlighed, hvor original herskabelighed, æstetik og moderne funktionalitet mødes - I hjertet af Dit & Mit Frederiksberg. 

Velkommen til Carit Etlars Vej 7.