Drosselvej 57D, 2. tv., 2000 Frederiksberg

Enestående og pragtfuld lejlighed med elevator og parkering

Fuglebakkekvarteret er en af Frederiksbergs hemmeligheder ? en lille grøn landsby midt i storbyen, hvor naboerne kender hinanden, og byens larm og puls synes langt væk. Her er en sjælden ro, der inviterer til nærvær.

Kvarteret  er præget af store grønne områder, gamle træer på de grønne alléer, og store gamle charmerende villaer fra århundredeskiftet. Alle vejnavnene er opkaldt efter fugle - som en poetisk påmindelse om kvarterets grønne omgivelser og oprindelige natur.

Ejendommen på Drosselvej er det gamle børnehospital, som i 2005 blev totalrenoveret og indrettet til ejerlejligheder. Og dette på en måde hvor den historiske ejendoms originale æstetik blev bevaret, mens lejlighederne indenfor blev indrettet med en moderne funktionalitet og elegance. Sælger har  efterfølgende renoveret lejligheden med smukke sildebensparket uden dørtrin og det lækreste køkken fra Handcrafted Interior i eg og fingertappede egetræsskuffer. Udsigten til villakvarteret er betagende og med åbne vinduer lytter man til fuglefløjt og stilhed, som byen også kan byde på, når man finder disse små oaser.  

Hjertet i lejligheden er den imponerende stue i åben forbindelse med det smukke køkken, der er gennemsyret kvalitet. Køkkenet er indrettet med lækre hårde hvidevarer og god skabsplads. Samtidig danner det rammerne om et alrum, der indbyder til sociale arrangementer med venner og familie. Det er et privilegium at bo her. 

Til ejerforeningen hører private parkeringspladser. Nemt og bekvemt. 

Velkommen til Drosselvej 57.