Nimbusparken 11, st. th., 2000 Frederiksberg

UNIK NEW YORKER LEJLIGHED MED BRUGSRET TIL SKØN VESTVENDT HAVE

Ejendommen er beliggende i det populære Nimbusparken "ejerforeningen Humlebien", hvor Arkitekterne Juul og Frost i 2006 omdannede fabriksbygningen til 28 moderne luksus Ney Yorker lejligheder. I fabriksbygningerne har man tidligere produceret de berømte Nimbus-motorcykler og Nilfisk-støvsugere. Nimbusparken er nu forvandlet til et populært boligområde, hvor det rå look er kombineret med grønne og idylliske haverum. I Nimbusparken bor man trygt og stille uden gennemgående trafik. Dejligt børnevenligt med legeplads og boldbane til børnene og mulighed for at leje p-plads.

Ejerforeningen "Humlebien" er ikke blot veldrevet og med lave ejerudgifter, men også initiativtager til adskillige aktiviteter i bebyggelsen som fx sommerfester, gløggaftener og en dedikeret FB-gruppe for beboerne. Det medvirker til at skabe et godt socialt liv mellem naboerne.

Lejligheden ligger i stueplan og befinder sig i den originale industribygning. Man kan se frem til meget højloftede rum, store vinduespartier og en gennemtænkt planløsning med fokus på et skønt opholdsrum med Svane-køkken og stue i ét. Herfra er der store døre ud til haven, så der opleves en helt perfekt sammenhæng mellem ude og inde plus en god mulighed for at samle familien. I får tre værelser, et dejligt badeværelse og walk-in garderobe. Der er mulighed for at ændre på rumfordelingen i stuen, da gulvene er gennemgående og væggene nemme at flytte. Bemærk de brede Dinesen-gulvplanker, der er med til at understrege boligens høje kvalitetsniveau.

Nimbusparken er tæt på grønne områder som Lindevangsparken og Frederiksberg have samt indkøb og gastronomiske oplevelser.