Forchhammersvej 29, st. th., 1920 Frederiksberg C

ATTRAKTIV BELIGGENHED TÆT VED SØERNE OG FORUM - HYGGELIG PORTNERBOLIG MED LET ADGANG TIL SYDVENDT SKØN BØRNEVENLIG GÅRDHAVE

Særdeles attraktiv beliggenhed tæt på Søerne. Forchhammersvej forbinder livet ved Søerne med det lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej og H.C. Ørsteds Vej. I alle retninger fra gadedøren møder man de hyggelige, kulturelle og gastronomiske oaser, som byen byder på - herunder bl.a. Værnedamsvej med alle dens delikatesseforretninger, lækre restauranter og vinbarer i særklasse. Ligeså ligger Søerne og Ny Teater få minutters gågang herfra. Den tætteste metro er ved Forum, som bringer dig nemt og hurtigt til Kongens Nytorv eller lufthavnen. Til trods for den centrale beliggenhed skal det bemærkes, at der er en udsøgt fred og ro - selv med åbne vinduer.

Præsentabel herskabelig ejendom fra det 1900 århundrede med skøn grøn og børnevenlig gårdhave med fælles borde og bænke, lege område til børnene og plads til cykler og barnevogne. Der er brugsret til loftsrum, fælles vaskeri med tørrerum, cykelkælder og fællesrum.

Skøn høj og ugenert portnerbolig i flot klassisk stil fra det 1900 århundrede med flotte detaljeret stuklofter, plankegulve og fyldningsdøre. Lejligheden er særdeles veldisponeret og fremstår i god stand med atmosfærefyldt stort køkken-alrum, hyggelig opholdsstue, to gode værelser, møblerbar entre samt pænt badeværelse i hvide og sorte klinker. Lejligheden har tidligere været portnerbolig, og har derfor egen indgang via porten, og dejlig let adgang til haven. Bemærk at der kun er en 2m2 forskel på tinglyst areal og BBR-areal, da der ikke er fortrappe til lejligheden.

Velkommen Forchhammersvej 29 !