Carl Bernhards Vej 13B, 3. 46., 1817 Frederiksberg C

Flot og lys lejlighed med elevator, sydvendt altan og parkering

Ejendommen er beliggende på en sidegade til Frederiksberg Allé og for enden af en lukket vej. Her er fred og ro og selv med åbne vinduer, kan man glemme, at man befinder sig midt i byen. Metroen på Frederiksberg Allé er beliggende få minutters gå-gang fra ejendommen.

Lejligheden fremstår pæn og velholdt med 2 soveværelser og en pragtfuld stue, der har et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier. Fra de 2 sydvendte altaner kan solen og roen nydes i fulde drag.

Til ejendommen hører private parkeringspladser, hvoraf man har brugsret til en af dem. Det er samtidig muligt at få gæstekort hertil. Cyklerne kan enten parkeres foran ejendommen eller i den aflåste cykelkælder. I kælderen er der tillige brugsret til et kælderrum. Vaskekælderen og tørrerummet er til gratis afbenyttelse.

En dejlig lejlighed i en ejerforeningen, der har det hele. Velkommen!