" />
Christian Winthers Vej 4C, 3. th., 1860 Frederiksberg C

UNIK ARKITEKTUR MED SMUK UDSIGT OVER VILLAKVARTER - ELEGANT 4-VÆRELSES MED PEJS, STOR VESTVENDT ALTAN, ELEVATOR OG PRIVAT VEJ MED PARKERING

Adressen taler for sig selv. Christian Winthers Vej er blandt de mest eftertragtede adresser på indre Frederiksberg C. De smukke rolige sideveje, Christian Winthers Vej, Ceresvej og Rathsacksvej, fremstår som en lille oase midt i storbyens smørhul. Til trods for den rolige beliggenhed er man kun få minutters gang til Metro ved Frederiksberg Centeret, det lækre indkøbsstrøg på Gl. Kongevej, det kulturelle liv på Frederiksberg Allé og alle de gastronomiske oplevelser, som Frederiksberg byder på.

Smuk bevaringsværdig ejendom tegnet af arkitekt Palle Suenson, som har formået at give ejendommen smuk unik arkitektur for 50´erne, hvor man har anvendt nye vinduesformer og murede brøstninger under vinduerne. Ejendommen er særdeles velfungerende med pænt indgangs- og opgangsparti med elevator. Ejendommen ligger på en privat vej med mulighed for parkering. Til lejligheden er endvidere brugsret til kælderrum.

Elegant 4-værelses lejlighed med unik arkitektur fra 50´erne. Lejligheden har store vinduespartier imod villakvarteret, som giver et dejlig lys og en pragtfuld grøn udsigt over villakvarteret. Lejligheden er særdeles velindrettet med entre med indbygget original garderobe, dejlig lys opholdsstue med pejs og pragtfuld udsigt. God spisestue i åben forbindelse med opholdsstuen og pænt køkken i hvide elementer. Fra stuen er der udgang til stor vestvendt altan. 2 gode værelser, det ene med indbygget skab samt flot badeværelse i god størrelse med indbygget vaskemaskine og tørretumbler.

En unik lejlighed med helt rigtige beliggenhed.

Velkommen til Christian Winthers Vej 4C, 3.th.