Henrik Steffens Vej 1, 1. tv., 1866 Frederiksberg C

Smuk renoveret herskabslejlighed med vestvendt altan - attraktiv beliggenhed på det indre Frederiksberg

Denne elegante herskabslejlighed på 140 m2, fordeler sig med 128 m2 på 1. sal og et gæste-/arbejdsværelse på 12 m2 på 5 sal. Lejlighedens hjerte er det indbydende køkken fra kvik med corianbordplader og Quooker, der ligger i forbindelse med de to smukke stuer. Her smelter det stilrene køkken sammen med de stemningsfulde opholdsstuer og skaber de perfekte rammer for både hverdagsliv og selskaber. Det eksklusive badeværelset er udført Siana Grey klinker, tidløse armaturer fra Vola og gulvvarme - alt sammen med fokus på æstetik og kvalitet. Lejligheden emmer af alt det, der kendetegner en klassisk herskabslejlighed - højt til loftet, detaljerede stuk, klassiske høje paneler, samt fyldningsdøre med flotte originale dørhåndtag. Som en ekstra bonus har lejligheden en skøn altan med sol fra eftermiddagstimerne og en smuk, grøn udsigt.

Smuk, herskabelig og indbydende ejendom fra 1905 med præsentabelt indgangs og opgangsparti. Ejendommen er utrolig veldrevet, og der er netop er gennemført vinduesprojekt mod gaden, hvor vinduerne i lejlighederne er udskiftet og facaden er blevet renoveret i ejendommen. Til ejendommen hører et hyggeligt, aflåst og børnevenligt gårdmiljø med fælles havemøbler og rig mulighed for at nyde de lange sommeraftener. Lejligheden har eksklusiv brugsret til både loftrum og kælderrum samt adgang til fælles cykelskure og tørreloft.

Attraktiv, stille sidevej til Gammel Kongevej, en af de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg C, hvor lækre specialbutikker ligger side om side med uforglemmelige gastronomiske oplevelser. Frederiksbergs kulturelle liv er lige om hjørnet, ligesom metroen på Frederiksberg Allé, som ligger ca. 300 meter fra hoveddøren. Landbohøjskolens smukke have har indgang for enden af vejen, og Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler ligger og venter for enden af Frederiksberg Allé. Parkeringsforholdene er gode, da der ligger en offentlig parkeringskælder for enden vejen, hvor man kan parkere med beboerlicens.