Lejligheden ligger tilbagetrukket i et baghus, hvor ro og privatliv er i højsædet. Den er placeret på tredje sal, hvilket betyder, at du ikke har overboere. Lejligheden er gennemgående flot istandsat og fremstår meget indflytningsklar. Når du træder ind i entréen, er der god plads til overtøj og sko, og herfra ledes du naturligt videre til spisekøkkenet. Køkkenet har en karakter og stilfuld New Yorker-stemning. Køkkenet er fra HTH og byder på masser af opbevarings- og bordplads. Stuen er rummelig og lys med to høje vinduespartier, der sikrer et smukt lysindfald i dagtimerne. Badeværelset er stilrent med hvide fliser og en praktisk bruseniche. Kvadratmeterne er virkelig godt udnyttet, så pladsen er optimal.
Det er sælger, der har fået inddraget det gamle tørloft til beboelse, og resultatet er intet mindre end imponerende. Der har været arkitekter på, så alt er udnyttet efter bedste evne. Fjerde salen byder på et stort og luftigt soveværelse med fritlagte bjælker, god loftshøjde og fire store vinduer, der skaber et fantastisk lysindfald. Derudover er der et rummeligt walk-in-closet. Alt på denne etage er nyt; elinstallationer, vinduer, gulve og trappe. Alt er nøje udvalgt til formålet.
Altanen er ligeledes etableret i sælgers ejertid og byder på en enestående udsigt til Frederiksbergs rådhustårn. Med direkte udgang fra køkkenet fungerer den i sommerhalvåret som en naturlig forlængelse af rummet. Her kan du nyde udsigten. Både fra altanen og fra køkkenet, mens du laver mad. Denne lejlighed rummer af masser af sjæl og charme.
Her bor man som nabo til Frederiksberg Have, tæt på indkøbsmulighederne på Gammel Kongevej samt et væld af specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser. Ejendommen er beliggende på en af Frederiksbergs mest attraktive og populære adresser; Allégade. Det er den ældste gade på Frederiksberg, anlagt i 1651, da Frederik III gav 20 bønder tilladelse til at opføre fælles gårde langs den nuværende gade. Området emmer af historie og er præget af smukke, gamle ejendomme.
God og velfungerende ejerforening. Lejligheden har desuden brugsret til et kælderrum.
Velkommen til Allégade 23A.