Sortedam Dossering 93A, 4. th., 2100 København Ø

Drømmelejlighed i første række til Søerne med bedste udsigt og elevator

Selveste Sortedam Dossering – en af Østerbros mest iøjnefaldende adresser. Med en historie, der går tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, er dette kvarter i dag et af Københavns mest eftertragtede rekreative områder. Her kan du nyde den fredelige stemning langs Søerne med smukke ejendomme og gamle kastanjetræer. Gaderne emmer af historie, og man mærker straks den særlige atmosfære, så snart man træder ud foran hoveddøren. Her er en skøn balance mellem det pulserende byliv og grønne omgivelser.

Lejligheden er en perle i første række til Søerne. Den oprindelige planløsning er blevet bevaret, hvilket giver en stue med utallige indretningsmuligheder og en møblerbar entré, der forlænger indgangspartiets følelse af rummelighed. Lige meget hvor du befinder dig i stuen, bliver du draget mod det store vinduesparti, der naturligvis forsyner lejligheden med et fantastisk lysindfald. Det store midterste vindue kan åbnes helt op og giver en altanfornemmelse – men det er udsigten til Søerne og alle deres facetter, der virkelig betager. 

Soveværelset vender mod den rolige baggård. Sælger har fået lavet integreret skabe og dermed god opevaringsplads. Her er musestille. Man kan uden problemer sove med åbne vinduer uden at bemærke, at man befinder sig midt i København. Køkkenet er renoveret i sælgers ejertid og fremstår pænt og stilrent med masser af skabe og skuffer til opbevaring. Badeværelset står i sit bedste udtryk med det originale terrazzogulv, fliser, badekar og god størrelse.

Lejlighedens beliggenhed er i sig selv en drøm. Med udsigt direkte til Søerne får du en unik mulighed for at vågne op til Københavns smukke bylandskab hver dag. Forhaven er fælles, hvor du kan nyde solen fra morgen til middag. Ejerforeningen er veldrevet, og det mærkes tydeligt, at beboerne gør en indsats for at holde det pænt og ryddeligt. Den ikoniske ejendom er opført i 1932 og fremstår iøjnefaldende med smukke udskæringer, elegante trappeløb med fine balustre og et stort, indbydende indgangsparti, der altid giver smil på læben, når man træder ind ad hoveddøren. Der er elevator i ejendommen, og lejligheden har brugsret til et loftsrum, der nemt og bekvemt kan tilgås via bagtrappen.

Området omkring Søerne byder på alt, hvad hjertet begærer. Start din dag med en kaffe fra Den Franske Kaffe, Lagani & Co eller KALA, mens du betragter byens puls. Og når aftenen falder på, er der masser af vinbarer og gastronomiske perler inden for gåafstand – blandt andet på vejen ind mod Torvehallerne og indre København, som kun er en gåtur herfra, der kan nås gennem Holmens Kirkegård og Kongens Have. Der er flere grønne parker tæt på, så ønsker du en gåtur, kan du enten benytte Fælledparken, Østre Anlæg eller Kastellet. Søerne er ligeledes også tæt på, samt det nye maritime miljø i Nordhavn. Alt er inden for kort rækkevidde. Der er også gode offentlige transportmuligheder tæt på med metrostationerne ved både Trianglen og Østerport.

Velkommen til Sortedam Dossering 93A.