Thurøvej 9, 3. th., 2000 Frederiksberg

Lys 3-værelses lejlighed med karnap og herskabelige detaljer i eftertragtet område på Frederiksberg

Beliggende på tredje sal præsenterer lejligheden sig med lyse rum og en stemning, der straks føles hjemlig og indbydende. Udsigten til kvarterets smukke, gamle ejendomme og den arkitektonisk imponerende Godtshåbskirke er din nærmeste nabo og bidrager til en hyggelig og stemningsfuld atmosfære. 

Planløsningen fungerer rigtig godt til hverdagen med en moderne og praktisk indretning, som gør livet i byen både nemt og bekvemt. Lejligheden fremstår lys og charmerende med mange af de originale herskabelige detaljer. Stuk, rosetter, flotte gamle kernetræsvinduer mod gaden, gennemgående plankegulve og højt til loftet med en loftshøjde på omkring 2,70 meter. 

Lejligheden fremstår flot og velholdt med et lyst og indbydende udtryk. Det åbne spisekøkken har god bordplads, masser af opbevaringsmuligheder og rigelig plads til at samles omkring madlavningen, hvilket gør det til samlingspunktet. Her er lejlighedens vaskesøjle ligeledes placeret. Stuen ligger i forlængelse af det åbne køkken og har plads til et stort sofaarrangement. Rummet byder på et dejligt lysindfald gennem de dekroative vinduesfag. Stuen vender mod syd. Soveværelset er rummeligt med god plads til skabe og opbevaring. Her finder du også lejlighedens charmerende karnap, som tilfører ekstra lys og stemning. Badeværelset er pænt og indbydende med klassiske hvide fliser, en elegant håndvask og en separat bruseniche, som man sjældent ser i denne type lejligheder og som giver ekstra komfort i hverdagen.

Ejerforeningen har løbende fået udført større forbedringer de seneste år. Blandt andet er taget udskiftet i 2022, koldtvandsrør og faldstammer er udskiftet i 2010 og der er lavet omfangsdræn til gårdsiden. Udgifterne i forbindelse med tagprojektet er betalt og afholdt af sælger. Thurøvej er en hyggelig og rolig gade med røde murstensejendomme. Vejen fik sit nuværende navn i 1901 og er opkaldt efter øen Thurø i Det Sydfynske Øhav. Her får du en sjælden ro midt i byen og det er et område, der skal opleves. Selvom du er tæt på det hele, kan du sidde med åbne vinduer og bare nyde stilheden. En lille, grøn oase på Frederiksberg med gåafstand til alt det, Frederiksberg har at byde på.

Velkommen til Thurøvej 9.