Strandagervej 25, 2900 Hellerup

En ægte herskabsvilla med historie, ro og udsøgt elegance...

Blandt Hellerups mest eftertragtede adresser ligger denne prægtige ejendom fra 1917, der emmer af karakter og atmosfære. Kvarteret er kendt som Ambassadekvarteret, men navnet dækker kun delvist over den virkelighed, man møder i dag. Foruden de klassiske ambassader summer området af liv, fællesskab og børnefamilier, som giver nabolaget en varm og imødekommende stemning. Området har historisk tiltrukket erhvervsdrivende, embedsmænd, kunstnere mv. som ønskede at bo i rolige men bynære omgivelser.  

I dag er området meget internationalt med mange familier med forskellige nationaliteter. Der er et godt fællesskab med både halloween arrangementer og jule- og sommerfester. Igennem de seneste år er mange børnefamilier flyttet til, og det har ændret stemningen fra kun at være et ambassadekvarter til at være et hjemligt villakvarter, hvor børnefamilier finder ro i en dejlig oase, og hvor man på ingen måde fornemmer, at man stadig er midt i byen. Havnen og vandet ligger i kort gå-afstand fra hoveddøren, ligesom man er midt imellem de lækre by-miljøer i både Hellerup og på Østerbro.

Allerede i entreen fornemmer man straks den herskabelige stemning og de mange originale detaljer, som fortsætter som den røde tråd igennem ejendommen. Villaen rummer i alt ca. 675 kvm fra kælder til kvist fordelt på 13 værelser, 4 badeværelser, 2 gæstetoiletter og en kælder, der er fantastisk flot renoveret med gulvvarme, 2,30 til loftet, fritstående bjælker og direkte adgang til haven. Det er en skam at kalde det en kælder, da fornemmelsen er så langt herfra. Kælderen er dog ikke godkendt til beboelse, men indbyder til teenagerafdeling, gæsteafdeling eller til au pair.

Huset ligger ejendommeligt på grunden med sol fra morgen til aften. Haven er frodig med flere forskellige frugttræer - æbletræ, blommetræ, kirsebærtræ og morbærtræ, og det er i sig selv imponerende at opleve haven, som fremstår stor, uforstyrret og smukt indrammet af gamle, grønne trækroner, der sikrer et sjældent privat uderum og et fredfyldt miljø – en hemmelig oase midt i byen. 

Husets hjerte er det eksklusive Garde Hvalsø-køkken, skabt med kompromisløs kvalitet og tidløst design. Her forenes funktionalitet og elegance i et rum, der indbyder til både hverdagsliv og selskabelige stunder. Ejendommen er en sjælden kombination af historie, format og privatliv – til køberen, der ønsker en bolig i særklasse.

Velkommen til Strandagervej 25.