Norsvej 9, ST. TV., 1916 Frederiksberg C

SKØN STUELEJLIGHED MED PRIVAT HAVE OG EGEN P-PLADS

Lejligheden ligger med udsøgt beliggenhed i 1. parket til Sankt Jørgens Sø, hvor de grønne arealer pryder hverdagens gøremål og indbyder til daglige gåture. Lejlighedens solrige have ligger helt ugenert uden indkig fra forbigående. Fra Norsvej er der hurtig adgang til de hyggelige cafeer og restauranter på Vodroffsvej, ligesom den lokale bagerforretning ligger lige om hjørnet. Indenfor kort afstand er der indkøbsmulighederne på Gammel Kongevej samt specialforretninger og det summende byliv på Værnedamsvej.

Ejendommen er moderne fra år 1979 med elevator og parkeringskælder(nærværende lejlighed har egen p-plads). Lejligheden har brugsret til aflåst depotrum i kælderen samt brugsret til fælles vaskeri. Ejerforeningen er økonomisk veldrevet, med stor egenkapital, og råder blandt andet over en stor lejlighed, der kan udlejes til foreningens beboere til fællesarrangementer mv.

Lejligheden er særdeles velindrettet med en moderne planløsning der giver flere indretningsmuligheder, til både singler, par og den lille børnefamilie. Hjertet i lejligheden er naturligvis det skønne leverum med køkken og stue, hvortil der er direkte udgang til den skønne have/terrasse. Herudover er stort og rummeligt flisebadeværelse med separat bruseniche og 2 gode soveværelser med masser af skabsplads.

En rigtig fin og hyggelig lejlighed!