Thorvald Bindesbølls Plads 24, 2. tv., 1799 København V

UNIK LEJLIGHED MED 2 SOLRIGE ALTANER, KØKKEN/ALRUM OG ELEVATOR

Ejendommen ligger med bedste beliggenhed i Carlsberg Byen, med indgang fra Rahbeks Allé! Mod øst vender ejendommen ud mod Kongens Bryghus og dets grønne haveanlæg og mod vest Thorvald Bindesbølls Plads, der med plads til leg og samvær er et oplagt sted for familier at samles. Fra Rahbeks Allé er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på Vesterbrogade, Metroen ved Frederiksberg Allé samt de skønne grønne arealer i Frederiksberg Have og Søndermarken. Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden og på altanerne.

Ejendommen, der er moderne fra år 2019, er beklædt i lyse mursten på begge facader samt flotte grønne klinker ved altaner og indgangspartier. Ejendommen har flotte opgange med terrazzogulve og elevator, og som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring i aflåst cykelkælder samt brugsret til depotrum i kælderen. Hertil er der mulighed for, at benytte p-kælder i naboejendommene.

Lejligheden har en praktisk og moderne indretning hvor lys, rummelighed og udsigt er i sit rette element. Mod øst ligger lejlighedens to soveværelser - hyggeligt børneværelse med indbyggede skabe og fransk altan samt stort soveværelse med indbyggede skabe og plads til dobbeltseng. Fra det store soveværelse er der udgang til ugenert østvendt altan med sol fra morgen til middag. Lejlighedens badeværelse er lækkert og rummeligt med vaskesøjle, stort skuffeskab fra HTH samt separat bruseniche. Hjertet af lejligheden ligger i det store køkken/alrum/stue i ét med plads til spisebord og sofaarrangement. Køkkenet er stilrent fra HTH, og fra alrummet er udgang til ugenert vestvendt altan med udsigt ned ad Thorvald Bindesbølls Plads og sol allerede fra middagstid. Hele lejligheden opvarmes med vandbåren gulvvarme.

En skøn lejlighed på den helt rigtige adresse!