Thorvaldsensvej 21, st. th., 1871 Frederiksberg C

SKØN OG CHARMERENDE BYLEJLIGHED PÅ STILLE SIDEGADE(BEMÆRK DER FORELIGGER GODKENDELSE PÅ DIREKTE NEDGANG TIL HAVE FRA LEJLIGHEDEN)

Ejendommen ligger med helt ugenert beliggenhed - på lille fredelig stikvej til Thorvaldsensvej - hvor trafikstøj synes langt væk! Fra Thorvaldsensvej er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på H.C. Ørsteds Vej, Metroen ved Forum samt de skønne grønne arealer ved Landbohøjskolens flotte have. Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden.

Ejendommen, der er opført i 1909, fremstår velholdt i klassisk Frederiksberg-stil og beklædt med røde mursten og flotte dekorative indgangspartier. Ejendommen råder over en hyggelig baghave med plads til børn og leg, og som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring i aflåst skur samt brugsret til depotrum. Ejerforeningen har en sund økonomi til trods for flere større færdiggjorte renoveringsopgaver, herunder tag, vinduer, opgang m.fl.

Lejligheden har en god og klassisk indretning hvor lys og rummelighed er i sit rette element. Lejligheden består af flotte stuer, som kan benyttes klassisk en suite eller med opdeling til separate soveværelser. Lejligheden har endvidere stort højloftet karbadeværelse med vindue samt velholdt køkken holdt i hvide elementer med opvaskemaskine og skøn grøn udsigt. Det gamle toilet er udnyttet som vaskerum og overalt i lejligheden fornemmer men den røde tråd med højt til loftet, flotte gulve i sildebensparket og flere herskabelige detaljer.

OBS! Der foreligger en vedtaget godkendelse i ejerforeningen på, at stuelejlighederne kan få direkte nedgang til de vestvendte havestykker foran ejendommen. Projektet ligger pt. til endelig godkendelse hos Frederiksberg Kommune.

En skøn lejlighed på den helt rigtige adresse!