Vodroffsvej 26, 1. tv., 1900 Frederiksberg C

MODERNE OG INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED MED ELEVATOR OG ALTAN

Lejligheden ligger med udsøgt beliggenhed tæt ved Sankt Jørgens Sø, hvor de grønne arealer pryder hverdagens gøremål og indbyder til daglige gåture. Fra lejligheden er der hurtig adgang til de hyggelige cafeer og restauranter på Vodroffsvej, ligesom den lokale bagerforretning ligger lige om hjørnet. Indenfor kort afstand er indkøbsmuligheder på Gammel Kongevej samt specialforretninger og det summende byliv på Værnedamsvej. For enden af Vodroffsvej ligger Det Ny Teater - og man har derfor alle tænkelige tilbud lige om hjørnet. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden og på altanen.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1920, og var i mange år benyttet som trykkeri for Hassing Forlag, indtil ejendommen i 2015 gennemgik en omfattende ombygning for senere at blive udstykket til ejerlejligheder. Ejendommen fremstår derfor flot og velholdt med flotte indgangspartier og elevator. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring og depotrum i aflåst kælder, samt mulighed for at benytte foreningens store fælleslokale med tilhørende køkken/toilet.

Lejligheden er særdeles velindrettet med en moderne planløsning og flere indretningsmuligheder, til både seniorer, det unge par og den lille børnefamilie. Hjertet i lejligheden er naturligvis det skønne leverum med køkken og stue, hvortil der er direkte udgang til lejlighedens altan. Herudover 2 store soveværelser(med mulighed for etablering af et 3. værelse), lækkert stort badeværelse i eksklusive materialer samt god og praktisk fordelingsentré med garderobeskabe.

Lejligheden har en sjældent god rummelighed, med højt til loftet og store leverum. Materialevalget er eksklusivt igennem hele lejligheden - fra det stilfulde køkken fra Svane, Corian bordplade i badeværelset og naturligvis gulvvarme i hele lejligheden.