Grundtvigsvej 29A, 1. tv., 1864 Frederiksberg C

SMUK INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED MED SYDVENDT ALTAN, ELEVATOR OG P-PLADS PÅ FREDERIKBERG C


Grundtvigsvej fik sit navn i 1897 og er opkaldt efter Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, der var forfatter, præst og digter. Han boede i kvarteret tilbage i år 1858. Der er sket meget siden dengang, men vejen er stadig en af de mest attraktive adresser på Frederiksberg, hvilket er forståeligt. Grundtvigsvej er en ensrettet, rolig vej med smukke træer og ældre ejendomme, placeret centralt i byen. Tæt på Gammel Kongevej, der byder på specialbutikker, hyggelige caféer og restauranter. Derudover har man gode offentlige transportmuligheder indenfor kort afstand og grønne områder; såsom Frederiksberg Have og Landbohøjskolens Have.

Her er man ikke gået på kompromis. Det kan man allerede mærke, når man træder indenfor i lejlighedens entré. Her kommer den moderne byggestil til sin ret i en ældre ejendom, der forener det bedste fra begge bygningsperioder i de fineste rammer på en eftertragtet adresse på Frederiksberg. Lejligheden byder på en ideel planløsning, med et stort åbent køkkenalrum med stilfuldt køkken og køkkenø fra Invita med fronter i Nature Dark og smuk bordplade i kompositsten. Desuden masser af tilvalg; såsom quooker med danskvandsfunktion, vinkøleskab, samt et fælles BWT-anlæg i ejendommens kælder. I stuen og køkkenalrummet er der intet mindre end 6 vinduesfag, der giver masser af lys hele dagen og kig til Rathsacksvej.

Stort soveværelse med direkte udgang til lejlighedens sydvendte altan. Her er ingen ejendomme der skygger, så man har sol fra tidlig formiddag til sidst på eftermiddagen. Om sommeren kan man sove med åben altandør, da man har en ro udover det sædvanlige, selvom man befinder sig midt i byen. Derudover er der et ekstra værelse, der kan bruges som børneværelse eller kontor. Stort og smagfuldt badeværelse med fliser, vinduesparti og bademøbel i samme materiale som i køkkenet. Der er gennemgående sildebensparketgulve i eg (pånær badeværelset) og med gulvvarme i hele lejligheden selvfølgelig.

Ejendommen blev opført i år 1890, men gennemgik totalombygning i 2019/2020, så den fremstår charmerende og vedligeholdelsen er minimal. Der er elevator i ejendommens opgang.

Der er eksklusiv brugsret til kælderrum samt privat p-plads i gården.

Dette er en perle af en lejlighed beliggende i hjertet af Frederiksberg C.

En skøn, indflytningsklar lejlighed, der skal opleves.

Velkommen til Grundtvigsvej 29A.