Kingosgade 11, 1. 90., 1818 Frederiksberg C

HYGGELIG LILLE BYLEJLIGHED MED SOLRIG VESTVENDT ALTAN OG FRI PARKERING

Ejendommen ligger på en sidevej til Frederiksberg Allé og forbinder kulturlivet på Frederiksberg Allé med bylivet på Vesterbro. Herfra er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter, ca. 300 meter til Metroen ved Frederiksberg Allé samt de skønne grønne arealer i Frederiksberg Have og Søndermarken. For enden af Frederiksberg Allé ligger specialforretningerne på Værnedamsvej og bag ved Vesterbrogade bryder den nye spændende Carlsberg By frem.

Ejendommen er moderne fra år 1970 med elevator. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring, vaskekælder, den skønne store grønne gårdhave, samt depotrum i kælderen. Endeligt råder foreningen over et større parkeringsareal lige foran ejendommen til fri benyttelse.

Lejligheden er fin og hyggelig med skøn ugenert altan mod gården. Her er sol fra middag til langt ud på aftenen. Badeværelset er holdt i pæne materialer med separat bruseniche, ligesom køkkenet er pænt med hvide elementer. Køber med behov for separat soveværelse kan med fordel rykke køkkenet ind i stuen(se alternativ planløsning) og derved gøre som flere andre beboere i ejendommen allerede har gjort.