Jacobys Alle 10, 3. tv., 1806 Frederiksberg C

SKØN BYLEJLIGHED MED KØKKEN/ALRUM, 2 SUDSIGSALTANER OG ADGANG TIL HERLIG GÅRDHAVE

Lejligheden ligger tilbagetrukket med helt ugenert beliggenhed på lille fredelig stikvej til Jacobys Allé i det skønne Frydendalskvarter - hvor trafikstøj synes langt væk! Fra Schlegels Allé er der hurtig adgang til Søndermarken og Frederiksberg Have lige rundt om hjørnet samt kulturlivet og de skønne delikatesseforretninger og dagligvareindkøb på Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej. En unik kombination af central beliggenhed og udsøgt ro i både lejligheden og på altanerne.

Ejendommen, der er opført i 1912, fremstår velholdt i klassisk Frederiksberg-stil beklædt med røde mursten, grønne hoveddøre og flotte dekorative indgangspartier. Ejerforeningen er særdeles veldrevet og råder over den skønneste private gårdhave med plads til børn i alle aldre. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring i aflåst kælder samt brugsret til barnevognsrum og depotrum i kælderen.

Lejligheden har en optimal planløsning, hvor lys og rummelighed er i sit rette element, og hvor man virkelig føler de 107 m2 er brugt til fulde - det er lejligheden, der har det hele! Via det flotte køkken/alrum fra Reform er der udgang til stor sydvendt altan med skøn grøn udsigt. Køkkenet er udført i flotte materialer og med plads til hele familien rundt om bordet. Lejligheden har endvidere stor stue med brændeovn og udgang til skøn indbygget altan, med aftensol i sensommeren. Den store møblerbare entré giver endvidere adgang til højloftet badeværelse, med separat bruseniche samt hele 3 soveværelser.

Sjældent udbudt perle på den helt rigtige adresse!